Healing af fortiden og fremtiden ved at eksistere i nuet

Opdateret: 14. juni 2019

I lang tid har jeg haft svært ved at give slip på fortiden og på samme tid bekymret mig for meget om fremtiden. Det var som om jeg aldrig kunne finde hvile i nuet og det var ved at drive mig til vanvid. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme videre fra min fortid og tilgive det der skulle tilgives, samt affinde mig med alt hvad der tidligere gjorde ondt og bare lære af det. Jeg kunne ikke finde ro. Det værste var, at selv i øjeblikke hvor jeg var glad, ville et minde pludselig poppe uventet op i sindet og minde mig om en episode fra et forhold eller en situation, selv en potentiel situation der kunne genopstå fra et lignende fortids-mønster. Altså jeg kunne begyndte at skabe situationer i mit hoved der ikke var sket, men som kunne ske, baseret på tidligere oplevelser. Jeg ville straks falde i et trist humør, fortsætte min emotionelle tortur og have svært ved at vende tilbage til balancen.


Så nåede jeg til et kapitel i "Et kursus i Mirakler" som klargjorde denne problemstilling og hvordan man kunne ændre på den, og de ord jeg læste var som en gigantisk øjenåbner og hjalp mig virkelig med at komme videre. Jeg har stadig svært ved at fokusere i nuet, men det kræver blot øvelse, dedikation og tid. Man skal ikke banke sig selv i hovedet hvis man falder i, man skal blot roligt, blidt og med kærlighed bringe sig selv tilbage, og inden længe, er du der!


Vi har alle et valg, og det er enten at følge vores ego eller vores hjerte. Den gode stemme eller den dårlige stemme - du ved hvad jeg mener. Det jeg læste og lærte i "Et kursus i Mirakler" er, at vores ego investerer meget i fortiden, og gør alt for at gøre den som den eneste meningsfulde perception af tid. Problemet er bare, at jo mere du hænger fast i fortiden, jo mere bidrager du til at din fremtid bliver en nøjagtig fortsættelse af din fortid. Grunden til dette er, at vores fremtid bliver skabt i nutiden, men når vi hele tiden hænger fast i fortiden, så bringer vi fortiden frem til nutiden, som om fortiden var eksisterende lige nu og her, selvom realiteten udenfor vores hoved er helt anderledes. På den måde bliver fremtiden blot en fortsættelse af fortiden, hvilket viser hvordan vores ego torturerer os, ved at fastholde os i en konstant smerte ligegyldigt om vi dvæler ved fortiden eller fremtiden.


Nuet har ingen mening for ego'et, og ego'et bruger nuet, til at minde os om fortidens smerte for at få os til at reagere på nutiden SOM OM den var fortiden.


Du kan komme til at reagere overfor mennesker, som om de var en anden, eller som den de var engang, hvilket forhindrer dig i at beskue dem præcis som de er lige nu. Ved at gøre dette, nægter du dig selv frigørelse fra fortiden. Det værste er, at vi har den illusion at vi TROR at fortiden har noget at give os. Vi tror vi er skabt af vores fortid. Vi tror vores fortid er vigtig på grund af alle de livslektioner vi har nået undervejs, men det er en stor fed illusion der er til for at holde os fastlåst. Det er unaturligt. Vi tror vi bedre kan tackle fremtiden hvis vi husker på vores fortid.


Men sandheden er, vi er den vi er, på grund af de valg vi tager nu og her. Selvfølgelig har erfaring gjort os stærkere, men fortiden er meningsløs simpelthen fordi den ikke eksisterer. Samme gælder fremtiden. Den er meningsløs fordi den ikke eksisterer. Og ved du hvorfor fremtiden også er meningsløs at tænke på? Fordi du i princippet alligevel aldrig ved hvad tingene ender med. Livet har en meget humoristisk, universal, kosmisk sans. For i sidste ende, så ANER VI IKKE hvad vi har brug for, eller hvad der vil gøre os glad. Det er kun livet der ved det. For hvor mange gange har du søgt lykken i et arbejde, en hobby, et job, en kæreste, en flytning til et andet land (som jeg gjorde og troede var lykken men endte med at gå i vasken), hvor du i sidste ende, fandt grunde til at være ulykkelig alligevel?


Fordi vi mærker hinanden og vores verden udelukkende gennem hvordan vi har det på indeni. Hvorfor tror du rige mennesker med meget materialisme ofte er deprimerede og ensomme? Fordi de satte deres lykke udenfor dem selv, og der findes den ikke. Når de så tror de har fundet lykken og finder ud af det ikke er lykke sparker det gang i en eksistentiel krise, skuffelse og tristhed over ikke at vide bedre. Det er derfor ikke fremtiden vi skal investere i. Det er nutiden. Er det ikke utroligt og indse det? Vi er jo så samfundsopdraget til at fokusere og investere på vores fremtid konstant. Og guess what, mange unge ender med at tage 3 forskellige uddannelser, dropper ind og ud, fordi de ikke brugte nutiden i deres ungdom til blot at mærke dem selv og lære dem selv at kende først. Mit budskab her er; lykken, freden, balancen og ro findes kun indeni og kun i nuet, for når du placerer lykken i fortiden eller fremtiden gør du lykken til et ikke-eksisterende koncept fordi du putter den i en tid der ganske enkelt ikke eksisterer. Nutiden er det eneste der skaber os. Du kan plapre nok så meget om selvmedlidenhed for alt det skidt andre har gjort dig, fortidstraumer, barndoms-sår osv. men det er ikke det der definerer dig. Det vil ikke frigøre dig. Det belyser problemet, hvilket også er fint men det frigører dig ikke fra problemet.


Når du hænger fast i fortiden, så tager du en aktiv beslutning om fremtidig smerte. Tænk lidt over den... På samme tid, blokerer du de mirakuløse muligheder der kan bane sig i nutiden på din vej. De sorte skygger der mørklægger dit sind, gør dig ude af stand til at se den kærlighed, frihed og godhed, verdenen byder på her og nu. En anden vigtig detalje er også følgende: healing kan kun ske i nuet. Sandhed kan kun ses i nuet.


For at give slip på fortiden kan du starte med at tilgive alt der skal tilgives. For det øjeblik du tilgiver, bliver du fri af den effekt andre har haft på dig. Tilgivelse er en handling af selv-interesse for frigørelse af den smerte andre har givet dig, men det frigører også dig for den smerte du vedligeholder, ved at holde fast i andres fortidige handlinger på. De er i sidste ende altid meningsløse fordi det aldrig har noget med dig at gøre, men noget med dem at gøre. Jo bedre du også er til at se dine medmennesker for dem de virkelig er inderest inde, frem for fortidige fejl (som i nuet er en illusion og ikke eksisterende), så hjælper du også dem med at blive frigjort af deres fortid - og når du frigører dem, frigører du dig selv. Alle som du ser i lys, bringer dig tættere på dit eget indre lys. Kærlighed skaber altid mere kærlighed.


Det der også hjalp mig var, at indse at tanker om fortid eller fremtid er fuldstændig meningsløst, både fordi det ikke eksisterer, men også fordi jeg nu ved, at det er mit ego's måde at fastholde mig i emotionel pine, og det vil jeg ikke finde mig i længere. Det vil jeg ikke byde mig selv. Så det er også en handling i selv-interesse; at byde mig selv omsorg og kærlighed ved at rette mine perceptioner fra falske til hellige.


"Når du har lært at beskue alle du kender uden nogen som helst reference til fortiden, hverken fra dem eller dig selv, kan du være i stand til at beskue nuet som den er... At blive genfødt, er at give slip på fortiden og beskue nutiden uden fordømmelser."


Du skal stoppe med at forvente at din fremtid bliver som fortidige oplevelser og stoppe med at planlægge efter det. For så bringer du fortid og fremtid sammen på en måde, hvor du ikke giver tilladelse til de mirakler der ellers kunne have opstået imellem fortiden og fremtiden.


Hvis du tror på Gud, universet eller en højere magt, så anbefaler jeg også at du beder denne kraft som er større end dig selv, om at afsløre og åbenbare sig for dig. Der er noget mirakuløst som altid er her til at hjælpe os. Bed om hjælp, og bed Gud om at tage det fra dig som du ikke ønsker længere, for Gud kan ikke tage fra os hvad vi ikke selv giver, fordi han ikke krænker vores frie vilje som er os givet. Det er en smuk proces hvis du ønsker at springe ud i det, der er altid noget der våger over os og passer på os.


En sidste ting som også hjælper rigtig meget er at praktisere mindfullness. Ikke bare en time om ugen, men hvert eneste øjeblik i døgnet. Det er ligegyldigt hvad du gør eller laver, du kan altid være mindfull. Tilstedeværende. I nuet. At være tilstede er den bedste gave du kan give dig selv og dem omkring dig. Den bedste læremester jeg kender til dette er Thich Nhat Hanh. Bare hans stemme alene beroliger mig. Find ham på youtube eller køb nogle af hans lydbøger. Det er ikke blot hans ord der heler, det er også hans væren. Han er for mig den mest ægte læremester indenfor mindfullness, og det er af den grund jeg har tilføjet et billede af ham til dette indlæg så vi også kan lade os inspirere af ham.


De terapeutiske virkemidler og inspirationskilder jeg har brugt som hjælp indenfor dette emne kommer mest fra bogen "Et Kursus i Mirakler", i kombination med blandt andet Thich Nhat Hanh og egne oplevelser.


Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke, solskin, lys og masser af kærlighed på din vej. Må du blive frigjort på alle de måder du drømmer om kære medmenneske <3


I lys & kærlighed


Spirit




29 visninger
  • Facebook
  • Instagram