Lær at sætte grænser uden dårlig samvittighed eller frygt
Det er meget svært for os alle sammen at sætte grænser, fordi det betyder at vi skal konfrontere noget som skader os. Det kan være hvad som helst og hvor som helst, hvor vi kan blive nødt til at konfrontere nogen eller noget. Småt eller stort. På arbejdet, blandt familie, blandt venner, blandt fremmede – det kan være hvor som helst og med hvem som helst.
Det kan være en kollega har et øgenavn til dig på arbejde, som du bliver mødt med dagligt, som egentlig er ment i sjov, som du ikke kan lide, men som du mildt griner af, for ikke at skabe en konflikt.
Det kan være dine forældre hvert eneste år, laver den samme fødselsdagskage til dig. En som du faktisk ikke kan lide, men som du spiser alligevel og som du ikke tør sige højt, fordi du ellers ville få virkelig dårlig samvittighed. Det er jo sødt det de gør. Men de ville nok blive mere ked af det, hvis de vidste at du år efter år spiser en kage du ikke kan lide og får lidt kvalme.
Det kan være du er til et møde på arbejde og i prøver at skabe en løsning på et problem. Alle bliver enige om 1 ting som du er hamrende uenig i. Du tør ikke sige det højt for så skal I jo starte forfra og så bliver dine kollegaer måske lidt trætte af dig.
Så kan der være de tungere situationer som at måtte forlade sin kæreste for sit eget velbefindende, eller sige fra overfor sin chef for ikke at gå psykisk ned, eller at man bliver nødt til at holde en pause fra et familiemedlem for at passe på sig selv.
Udfordringen er, at vi alle et eller andet sted er konfliktsky. Det kan også være vi er gode til at sige fra på nogle områder og dårlige til at sige fra på andre områder.
Men sandheden er, at hver gang vi vælger ikke at sige fra når det er nødvendigt, så vælger vi os selv fra. Vi bliver uautentiske og er os selv utro. Vi vælger lidelse frem for lettelse og indre ro, for at bevare den gode stemning. Vi vælger også ofte at bide mange situationer i os, fordi vi ikke kan overskue hvordan det ville se ud hvis vi sagde fra. Vi ville træde ind på en ukendt fremtid. Et ukendt terræn vi ikke kender og det gør os bange. Vi er oftest bange for hvordan den anden person/personer ville reagere.
Men ikke desto mindre, kan vi øve os i at gå i det ukendte terræn der hedder grænser, sådan så det netop bliver et velkendt terræn vi kan gå en stille tur i, hver gang det er nødvendigt.
Det er også vigtigt at øve sig i måden man sætter grænser på. For det hjælper selvfølgelig ikke på modpartens reaktion, hvis vi råber og skriger i vrede, da vi oftest ville få smidt en klump mudder tilbage i hovedet. Men så længe vi kan formulere os på så elegant, kærlig og retfærdig en måde som muligt, da har vi ikke længere ansvar for den andens reaktion. Og dette faktum kan vi lære at hvile i.
Vi må også acceptere at vi ikke kan gå igennem livet uden at såre andre, for vores bedste velbefindende, hvilket kan være smertefuldt. Især når vi bliver nødt til at såre nogen vi elsker. Men det er dobbelt så smertefuldt at såre os selv gang på gang og gøre andre glade på bekostning af os selv. For hvordan kan et menneske elske og respektere dig, hvis ikke du gør det selv? Blandt andet gennem grænser. Ikke desto mindre, er det derfor vigtigt at formulere os på så kærlig en måde som muligt, altid, når vi sætter grænser, så vores medmennesker kan mærke det.
Vi viser faktisk en meget ærlig og skrøbelig side af os selv når vi siger fra. Vi viser vores sande jeg, hvilket kræver mod. Det viser også modpartens sande side når vi siger fra. Vi kan ofte få sorteret rigtig mange mennesker ud af vores liv, ved at se hvordan de reagerer når vi siger fra. Hvis de bliver vrede og evt. prøver at gaslighte/manipulere dig og få det til at være din skyld i stedet – så er det måske ud med dem. Hvis de til gengæld har hjertet og sindet på det rette sted, ville de kunne forstå det og respektere, endda hylde dig for at sætte grænser. Her er det et sundt menneske vi har at gøre med.
Så grunden til det også er så godt at sætte grænser, er fordi her bliver vi netop tro mod os selv, autentiske og selvkærlige. Når du viser dig selv den respekt du fortjener, så vil andre respektere dig. Du vil også tiltrække de rigtige mennesker i dit liv. Desuden når du kan sige klart ja og nej, så ved dem omkring dig også helt nøjagtig hvad de har med at gøre. Det kan faktisk være ekstremt befriende for andre at vide dine grænser, så de ved hvordan de skal forholde sig til dig. Især dem der elsker dig, vil værdsætte det. Så de kan elske dig på den rigtige måde og ikke kun på deres måde.
Grænser er så gode, fordi de holder os sunde og raske. Både fysisk og mentalt. Hvis vi var bedre til at sætte grænser og bedre til at hylde hinanden når vi følger vores indre behov, så sparer vi os selv for tusindvis af problemer. Det ville skabe klarhed i alle relationer. Det ville skabe klarhed i dit sind. Det ville beskære alt fra dit liv som ikke gavner dig og tiltrække alt som faktisk gavner dig. Grænser gør rent i livet! Gid vi kunne gøre det normalt og naturligt i samfundet at sige pænt fra og hylde hinanden når vi gør det.
Grænser vedligeholder vores indre fred og ro, fordi vi ikke er i en indre konflikt. For valgmuligheden er igen: enten sætter du grænser og skaber fred indeni eller også skaber du fred for andre og udvikler en indre konflikt i stedet.
Men hvordan sætter vi lige grænser uden frygt og dårlig samvittighed? Det giver jo ikke ligefrem indre ro!
Og tro mig, jeg forstår hvad du tænker. Jeg er selv et meget kærligt og empatisk menneske der aldrig har kunnet gøre en flue fortræd og det gjorde altid ondt at sige fra overfor andre. Jeg fik altid dårlig samvittighed eller blev så nervøs at jeg fik ondt i maven eller i hovedet. For jeg har været i den situation hvor jeg både skulle sige fra overfor venner, kærester, familie, kollegaer og chefer. Situationer der ikke har været sjove.
Nogle gange er det ikke engang nødvendigt at sige fra med ord, nogle gange er det vigtigt blot at forlade en situation. Det er også at sætte en grænse. Eller ikke at møde op til en begivenhed hvis du har brug for ro og alenetid.
Men igen – det er noget vi kan øve os i. Man lærer det ikke på 1 dag. 1 måned eller 1 år. Det kan være det tager 5 år, men vi øver os. For vores egen skyld. Øver os i at sætte de grænser, øver os i at formulere dem. Vi bør endda øve os i at sætte grænser, UDEN at retfærdiggøre eller forklare dem. Det burde være nok for modparten at vide at der er en grænse af en årsag.
Ofte i livet bliver vi også nødt til at overskride vores grænser, blot for at finde dem! Blot for at vide hvor de ligger! Det er også helt okay. At teste grænserne af. Hvad er okay for mig, hvad er ikke okay for mig? Det er også en øvelse i sig selv.
Hvis der er noget jeg har lært, så er det at for at nå dertil hvor man kan sige fra uden dårlig samvittighed og uden frygt, så skal man ofte have lidt utrolig meget, for andres skyld på egen bekostning. Når man har lidt nok, så får man til sidst bare nok en dag. Det var situationen for mig. Det behøver ikke være situationen for dig.
Det der skete var, at jeg gik ned med svær stress og svært stressudløst angst pga. en arbejdsplads. Jeg fik ikke sagt fra i tide, for jeg begyndte først at sige fra da jeg begyndte at blive syg med stress. (Svimmelhed og besvimelse og begyndende angst symptomer var stresssymptomerne for mit vedkommende). Men jeg blev ved med at arbejde fordi jeg troede det ville gå over, indtil klappen gik ned en dag hvor jeg mødte ind på arbejde uden at kunne bevæge mig pga. et stærkt angstanfald.
Dernæst var jeg sygemeldt i 8 måneder hvor jeg virkelig havde det af helvede til og var bange for alt. Hele mit system var så ekstremt overbelastet at jeg ikke havde overskud til at gå ud fra en dør. Jeg kunne knap handle ind eller gå på badeværelset uden angst.
Fordi jeg havde det så forfærdeligt i så lang tid, så stoppede jeg med at få dårlig samvittighed eller føle frygt når jeg skulle sige fra.
Når jeg sætter en grænse er det for at passe på mig selv, intet andet og det skal andre bare respektere, punktum. Mine grænser har ikke noget at gøre med andre, de har bare noget at gøre med mit velbefindende og mit velbefindende og indre fred er min højeste prioritet over alt andet.
For det holder mig sund, rask, rolig og glad – hvilket i sidste ende kun vil være til gavn for min omkreds og omverdenen.
Så det er sådan jeg har det i dag. Fordi jeg har lidt så meget af ikke at respektere mine egne grænser. Sådan lærte jeg at sætte grænser. Men derfor behøver du ikke at lide for at lære.
Jeg håber denne artikel kan hjælpe dig med at sætte grænser og passe på og elske dig selv <3
I lys & kærlighed,
Spirit / Nathalia Candas
