Overalt i samfundet bliver vi opdraget til at evaluere alt hvad vi gør og bliver også selv evalueret konstant. Både på arbejdspladser, i skolen og i uddannelsessystemet. Hver gang vi modtager den mindste service, får vi kort efter en mail eller sms hvor vi bedes vurdere virksomheden gennem en anmeldelse på Trustpilot eller via antal stjerner.
Det er en stress faktor i vores samfund at alt skal vejes og vurderes. Fordi vi er så vant til at evaluere om noget er godt eller skidt, bliver vi da "opdraget" indirekte af samfundet til at vurdere os selv konstant.
Problemet er, at når vi bliver så vant til at skulle evaluere alt omkring os, evaluere os selv og blive evalueret, da lærer vi at begynde at overanalysere os selv og konstant vurdere om vi er gode nok. Det skaber indre usikkerhed, tvivl, angst, stress og dårligt selvværd/selvtillid. Jeg lyttede til en episode af Brinkmanns Brinks hvor det blev diskuteret at dette blandt andet var et af årsagerne til den høje angst blandt især den unge del af befolkningen. Men det var også årsagen til en ekstrem intelligent selvbevidsthed. Man skal dog være bevidst om hvornår den indre selvanalysering er sund nok og hvornår den tager overhånd. For når det tager overhånd, skaber den endnu mere stress og følelsen af mindreværd via den konstante selvvurdering.
Vi er som børn af vores forældre vant til ikke nødvendigvis at gøre hvad de siger, men vi handler som de handler. Gør som de gør. På den måde er vi også på en måde børn af en kollektiv ”voksenhed” (altså samfundet) hvor vi ikke nødvendigvis gør som systemet/eksperterne/politikerne siger, men vi kommer ofte til at opføre os som det/de gør.
Derfor kræver det ekstrem meget selvbevidsthed ikke at lade sig lokke/påvirke af ens omstændigheder, men altid holde fast i ens egen essens og sandhed. Hvad er sandt for dig? Vigtigt for dig? Værdigt for dig? Rigtigt for dig? …
På nuværende tidspunkt er jeg i gang med at tage en uddannelse som psykomotorisk terapeut og der bliver vi konstant bedt om at reflektere efter en bestemt opgave eller øvelse vi har fået. Reflektere over en bestemt oplevelse. Reflektere over hvordan det måske har været at arbejde med et bestemt tema i en bestemt gruppe. Vi bliver også bedt om obligatorisk at føre logbog, dvs. en slags personlig dagbog, hvor vi skal skrive om vores oplevelser under uddannelsen.
Der ligger ekstremt meget styrke i at reflektere frem for at evaluere. For når man evaluerer, så skal noget være så godt som muligt, hvilket ofte vil give en følelse af mindreværd eller mindrefølelse, hvis ikke man har opnået et bestemt resultat. Alt skal være så godt som overhovedet muligt og hvad der ikke er godt nok skal optimeres. Men hvis blot man lægger energi i en refleksion, så handler det pludselig mere om processen, om oplevelsen og der er det ligegyldigt om noget er gået godt eller skidt eller om man har nået et mål/resultat.
Da handler det mest af alt om egen personlige oplevelse. Det har i virkeligheden kæmpe værdi, fordi vores personlige oplevelser og læringen i dem, egentlig er det vi får mest ud af i livet.
Der ligger enormt meget potentiale i personlige oplevelser og det meste af min uddannelse er netop baseret på disse. Så selvom jeg går i skole, føler jeg også, at jeg går i livets skole. Noget jeg har manglet hele mit liv. Men dette som jeg har lært, ønsker jeg alle arbejdspladser, virksomheder og skoler tager til sig.
REFLEKTÉR I STEDET FOR AT EVALUERE.
Det værdiger den menneskelige og personlige proces og livsrejse. Det løfter og anerkender den enkeltes følelser, tanker og egen oplevelse/erfaring. Det beriger og løfter, fordi der bliver plads til nøjagtig den man er. Frem for at det hele skal handle om præstation og angsten for ikke at præstere godt nok.
Dette er måske et af de mange skridt der skal tages for at ændre samfundet fra at være et præstationspræget samfund, til et menneskeligt bevidsthedssamfund der værdsætter den indre rejse.
Lys og kærlighed til jer alle,
Nathalia
