Verden har brug for mere omtanke

Min far har mange gange fortalt mig, at i gamle dage, da man boede ude på landet, der kunne man regne med hinanden, man kunne stole på hinanden og hvorfor? Fordi man var dybt afhængige af hinanden i den tid, for at overleve. ”Der var ikke noget overfladisk pis dengang” ville han sige tydeligt. Relationer var det stærkeste og mest betydningsfulde, hvilket det stadigvæk er den dag i dag.

Men jeg lægger tit mærke til en tid hvor vi opfører os meget reserverede, private og alt for selvstændige, på en måde hvor vi aldrig har tid til hinanden. Det er nok et af de største undskyldninger: ”Jeg har ikke tid”. Vi er ikke så gode til at prioritere hinanden altid.

Vi er blevet menneskeligt dovne på nogle fronter. Vi er ikke særlig dannede længere. Jeg mangler noget almen høflighed. Jeg ser tit mennesker gå rundt og glo på deres telefon eller med høretelefoner i, hvilket der ikke er noget galt i, men mange opfører sig som om, at alt omkring dem er fuldstændig ligegyldigt. Folk der går arrogant midt over vejen uden at kigge sig for og forventer at hele verden bremser op for dem.

Folk der stiger på bussen uden så meget som at kigge på buschaufføren i øjnene og sige ”Godmorgen” eller ”Goddag”. En medarbejder i et supermarked der taber noget på gulvet, men folk der går ligeglad forbi uden at hjælpe til. Folk der tænker ”det er nok jeg bare skriver en sms for at vise hensyn”, i stedet for at ringe og faktisk bruge sin stemme og spørge om en ven er okay. Folk der ikke kender deres naboer for hvorfor skulle man bruge krudt på det. Folk som sætter deres taske ved siden af sig, så ingen kan sætte sig ved siden af dem i toget, bare fordi vi igen skal være så ”reserverede/private/alene”. Vi går koldt forbi hinanden i villakvarterer uden at sende et smil eller bare sige hej. Man bliver endda kigget mærkeligt på hvis man smiler og hilser, engang i mellem.

Jeg ved godt det ikke er sådan med alle, alle steder, men jeg ser dette ofte.

Så jeg tænkte på, om ikke vi alle kan gøre en indsats for at blive mere medmenneskelige, mere varme og kærlige mennesker? Ikke kun med familie og venner, men også i offentligheden? Kærlighed er ikke så ægte når det kun er reserveret til bestemte mennesker.

Jeg er selv bevidst begyndt at sige hej hver gang jeg går forbi nogle hundeluftere i mit nabolag, og jeg kan se overraskelsen i deres ansigtsudtryk over at nogen gider sige hej. Og de bliver faktisk glade! Jeg er bevidst begyndt at sige pænt goddag til buschaufføren og kigge ham/hende i øjnene hver gang. Jeg gør altid plads i toget eller bussen til at nogen kan sidde ved siden af mig, lige meget hvor meget jeg slæber rundt på, hvis nogen mangler en siddeplads. Jeg hjælper gamle damer hvis de har brug for det. Jeg siger ha’ en god dag til kassedamen i Rema og det samme siger jeg til telefonsælgeren der ringer til mig selvom jeg ikke er interesseret i tilbuddet. Hvis jeg ved at nogen har brug for hjælp, sender jeg ikke bare en sms og siger ”Jeg er her for dig”, jeg ringer eller kommer forbi og lytter til hvordan vedkommende har det.

Smil! Sig hej! Ring til din ven! Send blomster på din mormors fødselsdag! Komplementér! Ros! Vis nu noget almen høflighed, menneskelighed og kærlighed. Verdenen bliver ikke bedre af vores arrogante selvstændighed.

En celle bliver til kræft ved at isolere sig fra andre celler i kroppen, fordi den vil køre sit eget show.

Vi bliver decideret syge af separation.

Vi er separerede fra naturen = klimakrise.

Vi er separerede fra hinanden = social angst, racisme, kulturelle konflikter.

Vi er separerede fra os selv = depression.

Vi er separerede fra vores sjæl = afstumpethed.

Separation er kilden til alt ondt og al sygdom.

Hvis vi så hinanden gennem sjæle identifikation i stedet for kropslig identifikation, ville vi indse at vi ikke var adskilt af kroppe, men forenet gennem vores sjæl, alle sammen. Vi er alle én, i perfekt symbiose med al livskraft på jorden og guddommelig kosmisk energi.

Da jeg startede som omsorgshjælper for handicappede, valgte jeg at betragte borgerne gennem sjæle identifikation i stedet for kropslig identifikation, for lettere at kunne forholde mig til dem. Det hjalp mig så meget med ikke at blive påvirket af deres eventuelle udfordringer, som i starten kan virke overvældende. På trods af nogle's adfærd, så fandt jeg også hurtigt ud af hvor meget de blomstrer når de modtager omsorg, berøring og kærlighed. De ændrer adfærd fra udad reagerende reaktioner, til at ville give én krammere eller holde i hånd.

Min pointe her er, at ligegyldigt hvor skadet eller anderledes vi er som mennesker, så længdes vi alle efter det samme (kærlighed), for det er det vi er skabt af og har brug for. Det er det vi lever og ånder af. Det er dét, der holder os raske, i live og lykkelige. Men jeg snakker ikke kun om romantisk kærlighed i parforhold, jeg snakker om hel generel kærlighed, som jeg ønsker bliver universel og fundamentet for alt, både politisk, kulturelt, i samfundet og i offentligheden. Ja tak! Jeg ønsker et nyt samfund med en ny rotation i en ny retning!

Hvis vi alle så hinanden som uskyldige sjæle, ville der være fred på jorden. Det betyder ikke at vi skal give vores kærlighed til enhver og bruge tid på enhver, for der er desværre farlige personligheder hvor deres gode sjæl er pakket godt ind og gemt væk bag en masse traumer de nok har været udsat for.

Men hvis vores tilgang i første omgang altid var sjæleidentifikationen og tanken om at vi alle blot er en ide af Gud eller en højere magt – så ville vi alle nok slappe lidt mere af og lade hinanden være i fred ikke? Slut med terrorisme, magtkampe og krig.

Tit når vi laver fejl som mennesker, er det også dejligt når vi er omringet af nogen der kan rumme os, som ikke dømmer os eller straffer os for det vi kom til at sige eller gøre. Den nåde, rummelighed og tilgivelse vi bliver mødt med, får os ofte til at tænke dybere og giver os en større motivation til at blive bedre mennesker og måske en dag vise samme nådighed, rummelighed og kærlighed for andre mennesker der begår fejl. For det er dét vi vokser og heler af. Vi behøver ikke at blive straffet. Vi behøver kun at rette vores fejl, lære af dem og ikke lave dem igen.

Tit så behandler andre mennesker os, som vi behandler dem eller som vi behandler os selv. Hvis vi taler grimt til andre, får vi det grimme op i dem. Taler vi til det smukke i andre, så vil det smukke i andre blomstre op. Hvorfor? Igen; fordi vi alle er tæt forbundet. Alt hvad vi gør har en dobbelt effekt, og ligegyldigt hvor fristende det er, at smide spydige kommentarer i en diskussion med kæresten, så vil det altid vende karmisk tilbage til dig, ligegyldigt hvor selvretfærdig dit ego kan være. Du vil altid, lige meget hvad, få det lidt skidt efterfølgende. Alt hvad du gør mod andre, gør du mod dig selv først og fremmest.

Så hvis du ser en larve på dit fortov, så put den over i græsset så den ikke bliver kørt over af et løbehjul. Hvis du ser en gammel mand der humper med sit ben, så send ham gode tanker, velsignelser og helbredelse til hans ben. Hvis kassedamen ser lidt trist ud så komplementér noget ved hende eller smil og sig ”Ha’ en dejlig dag”, selvom folk vil kigge overraskende på dig. Du opdrager folk med din adfærd, så inspirer andre! Køb blomster til din mor. Overrask din veninde med et uventet besøg og en flaske rosé. Bed en bøn for familien. Hjælp en gammel dame med at holde en tung indkøbspose hen til hendes bil. Tag en affaldspose med næste gang du går i skoven og saml al affald du finder. Gør alt det!

Verden har brug for mere omtanke.

Det gælder ikke kun mennesker. Det gælder også naturen og dyr og generelt alt hvad vi gør med os selv og vores omgivelser.

Derfor så handler næstekærlighed faktisk først og fremmest om dit forhold til dig selv. Næstekærlighed er faktisk en investering i selv-interesse. For du mærker kun dig selv, når du deler af dig selv. ”Self-value by self-extension”.

Når du deler ud af din kerne, dit højeste selv, din inderste sandhed, så mærker du og udvider du dig selv. Men hvordan kan du dele af dig selv, hvis du ikke har noget at dele af?

Derfor er selvkærlighed faktisk fundamentet for næstekærlighed.

Men når fundamentet først er bygget, så er det næstekærlighed der bygger huset.

I kærlighed og lys,

Spirit