Vi bliver nødt til at normalisere angst!

Opdateret: feb. 8




Selvom man ikke skulle tro det, så er angst tabu. Mange lider af det, uden at turde sætte ord på, af frygt for hvordan andre vil modtage det. Min hensigt er ikke at gøre angst normalt, min hensigt er, at den angst der nu måtte eksistere bør blive set på som en normal og naturlig del af livet, som en reaktion på måden livet kan ramme os på. For dette vil hjælpe dem der lider af angst, med at kunne råbe højt og bede om hjælp. Angstramte tør ofte ikke sige hvordan de har det, fordi de er bange for hvordan det vil blive modtaget. Netop fordi vi i samfundet har et fremmed og frygtsomt forhold til angst. Hvis vi blot så det som en naturlig del af livet, ville angst blive meget nemmere at håndtere for os alle.


For angst er ikke blot en mental lidelse. Det er en meget irrationel intens frygt som ofte er uforklarlig. Derfor tør vi ikke sige højt, hvad der påvirker os, af frygt for at andre tror vi er ved at blive sindssyge. For hvis andre vidste hvilke situationer der trigger vores angst, så er vi bange for at blive dømt.


For der er forskel på frygt og angst:


Når man mærker frygt, så ved man hvad man er bange for og så er man i stand til at berolige sig selv. Almindelig frygt er ofte rationel og det er let at forklare andre hvad der gør en bange. Som fx en hund eller vand hvis man ikke kan svømme.


Når man mærker angst, så ved man ikke hvad man er bange for. Man ved oftest ikke hvad der sker og angst kan komme fra den blå luft. Det eneste man ved er, at her mærker man en grænse. Her går min virkelighed til. Hertil kan jeg mærke mig selv. Hvis jeg overskrider den her grænse, er jeg bange for at miste mig selv. Man kan mærke angst af simple ting som at handle ind, eller sidde til en familiemiddag, af at køre i offentlig transport, tage en taxa, af at stå stille ved et fodgængerfelt i for lang tid, af en lille lyd og meget mere. Som sagt, irrationelle ting som oftest ikke giver mening, derfor tør vi ikke sige det højt.


Men hvorfor får man angst?


Jeg har selv prøvet at gå igennem en heftig angst periode i mit liv af to omgange nu og jeg er efterhånden ved at blive virkelig klog på hvad angst præcis er.


I starten var jeg selv ekstrem bange konstant. Jeg troede jeg var ved at blive sindssyg og de jævnlige angst anfald kunne få mig til at føle at jeg skulle dø. Jeg var bange for at besvime eller få hjertestop. Men jeg lærte en virkelig vigtig lektie af både læge og psykolog:


Angst kan IKKE skade dig, ligegyldigt hvilke mentale eller fysiske symptomer du mærker. Angst er i sin helt oprindelige form en reaktion fra dine instinkter. Det er et midlertidigt skift fra et område i hjernen til et andet. Nemlig fra frontal lapperne til din amygdala. Det er overlevelsesmekanismen kæmp/frys/flygt der er sat i gang. Noget i din krop opfatter fare i dine omgivelser, men ofte forstår vi ikke hvad, fordi vi lever et moderne liv hvor der ikke er ulve rundt om hjørnet. Men der er tilgengæld en stressende arbejdsplads. Et emotionelt forstyrrende parforhold. En kø på motorvejen som du sidder fast i. Regninger du ikke kan betale. Ting vi ganske enkelt ikke kan løbe væk fra umiddelbart. Men her virker angsten som en form for beskyttelse, som i nogle tilfælde kan være gavnligt, men som i længden ikke er noget vi skal leve med.


Angst kan komme af mange årsager. Enten af traumer fra livet eller fra stress. Det kan komme både indefra og udefra. Fra hårde perioder der simpelthen bare har været for overbelastende for os. Der kalder angsten på hvile og selvindsigt. Restituering. For at kunne bearbejde hvad livet byder os.


Angst er faktisk et kald på ro og selvkærlighed og grænsesætning. Nervesystemet er simpelthen blevet overbebyrdet alt for længe. Angst er et tegn på at man har været stærk for længe uden at stoppe op og mærke sig selv. Her tvinger angsten dig til at mærke dig selv, faktisk for at passe på dig selv, så du i fremtiden kan træffe bedre valg.


"Self love is not about treating yourself with dark chocolate or a bubble bath from time to time. It is about making the choice to create a life you don't need to escape from".


Den eneste vej ud af angst, er faktisk ved at mærke dig selv. Så hver gang den dukker op, så er det en invitation til at du lige skal mærke dig selv. Første skridt i at håndtere angst er at forstå hvor den kommer fra ved hjælp af samtaleterapi.


Da jeg endelig forstod hvor angsten kom fra, kunne jeg nemmere forstå min angst. Dag for dag blev jeg bedre til at observere min angst med nysgerrighed frem for en altødelæggende frygt. Jeg blev bedre og bedre til at skabe plads indeni til den angst. Selvom den er ekstrem ubehagelig lyttede jeg endelig. Det blev jeg nødt til. Den eneste måde ud af angst, er ved at lytte, acceptere og anerkende den, for den er faktisk kommet af en årsag. For at hjælpe dig med at overleve. Den prøver at sige hey! Der er noget galt i dit liv, som du bliver nødt til at kigge på og ændre på.


Så i de perioder jeg har haft angst, har jeg måttet lytte nøje. Men så snart jeg fandt ud af at angst ikke kan skade mig, kunne jeg byde den velkommen med kærlighed og åbne arme. For den er trods alt kroppens iboende naturlige intelligens, som gør alt for at beskytte dig. Du kan ikke fortrænge den, glemme den, skubbe den væk eller undertrykke den. Så vokser den kun. Du kan heller ikke styre hvornår den kommer. Selvom den kan komme under de mest ubelejlige tidspunkter, så kommer den af en årsag og den skal plejes. Jeg kalder angsten for mit lille triste sorte monster som jeg lige skal babysitte nogle måneder.


"Den eneste vej ud, er igennem" - og angst er i sandhed en rejse man skal igennem. Angst kalder på ro og selvkærlighed. Derfor er den "a blessing in disguise".


Man kan aldrig kontrollere angst 100 %, men man kan lære at blive tryg når der opstår symptomer, på en måde så den ikke blokerer éns liv for meget. Man kan på en måde kun kontrollere angst ved at give den plads, for så forsvinder den helt naturligt.


Derfor er det også en meget intens rejse i at anerkende, elske og acceptere angsten og alle følelser tusind procent. Alle følelser kommer af en årsag og kommer med en vigtig livslektion. Med en kærlig invitation til at kigge indad.


Så hvis du kan lære at møde dine følelser med kærlighed og med forståelsen for at de kommer af naturlige årsager, så vil der komme en stor befrielse og lettelse af det space du skaber indvendigt til dine følelser. Derefter vil befrielesen af at du bare giver dig selv lov til at føle det du føler, skabe glæde som automatisk vil tage over.


De gange jeg har sagt højt at jeg lider af angst, så er det chokerende hvor mange personer der fortæller mig: "jeg har oplevet det samme" eller "jeg går igennem det samme".


Næsten alle på jorden oplever det på et eller andet tidspunkt i deres liv. Derfor vil jeg gerne have at vi normalisere angst, i stedet for at holde det som et tabu! I stedet for at vi dømmer det som en farlig og skræmmende lidelse. I stedet for at forholde os bange overfor angsten.


Jeg er nået frem til at angst er en hel naturlig del af vores instinkter og vores indre urmenneske. Det er en hel naturlig del af livet og en del af kroppens iboende intelligens.


Nu har jeg lige skrevet hvordan du selv kan øve dig i at håndtere angst, nu mangler vi bare de pårørende!


Måden jeg gerne vil normalisere angst på, er ved at vi SAMMEN skal skabe et trygt space i samfundet, i familien, på arbejdspladsen, blandt kollegaer, blandt veninder, i offentlige rum, hvor det skal være muligt at turde sige højt hvis man lider af angst. For hvis vi kan føle os trygge i blot lige at give en heads up på hvordan vi har det, så ventilerer vi indvendigt på en måde hvor sjælen nemmere kan trække vejret.


Angst er nemlig også en pandemi, men hvis vi i fællesskab skaber plads til den med kærlighed, ligesom vi selv skal gøre det individuelt indvendigt, så tror jeg på at vi sammen virkelig kan gøre en stor forskel for hinanden!



Det skal kunne være okay at sige til familiemiddagen:


-Jeg kan mærke angst lige nu, jeg er nervøs og det er sådan det er, men det er okay. Det er sådan jeg har det lige nu.


Det skal kunne være okay at sige på arbejde:


-Jeg har det svært i dag, bare så I ved det, hvis jeg pludselig har brug for at gå ud og trække noget frisk luft.


Det skal kunne være okay at sige til en fest med vennerne:


-Jeg er bange og har det skidt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde lige brug for at lette hjertet. (Hvis man er sammen med nogle venner kan man eventuelt uddybe hvorfor man har det skidt eller eventuelt bare gå hjem og slappe af).



Hertil anbefaler jeg stærkt til hvem end der lige agerer pårørende at det er nok bare at sige med et smil: "det er helt okay, du gør bare det du har brug for og jeg er her for dig hvis det er". Det er vigtigt som pårørende at være rummelig, ikke nødvendigvis forstående, for angst kan være tricky at forstå. Men bare det at man anerkender følelserne hos en person der har angst og viser at man er der for dem, det kan være nok. Det skaber tryghed.


Hvis man lider af stærk angst skal man selvfølgelig være sygemeldt fra arbejde. Det er ikke meningen at man skal snakke om sin angst i en hel time på arbejdet for det er selvfølgelig ikke dér det hører hjemme. Min intention er blot, at det skal være socialt acceptabelt og normalt at man lige kan sige til sin kollega: "hey, jeg har en rigtig svær dag, så hvis jeg ikke er mig selv, er det derfor" - eksempelvis.


For jeg tror også at grunden til så mange får angst, er fordi de holder følelserne inde! Det er det værste vi kan gøre mod os selv! Vi prøver konstant at være robuste og stærke fordi vi lever i et præstationssamfund hvor det ikke er socialt acceptabelt at bryde sammen eller have en skrøbelig periode. Sociale medier får os blandt andet til at tro at vi konstant skal vise os fra vores bedste side, ellers er vi ikke gode nok, eller en anden får pladsen. Sikke et pres! Vi har glemt at vi blot er mennesker, vi er ikke maskiner.


Hvis du som pårørende sidder overfor en person i et decideret anfald så skal du blive hos vedkommende og eventuelt beroligende sige: "Det er helt ok, bare græd det ud. (Vis med et smil at ingen følelser eller reaktioner er forkerte.) Det eneste du skal fokusere på nu, er at trække vejret. Det er det eneste du skal forholde dig til. Jeg er her for dig." Når du igen - giver plads til følelserne hos en person der lider og viser at det er helt ok, så kan den angst ramte føle sig tryg.


Når en person sidder i stærk angst, kan vedkommende frygte at føle sig som en byrde, føle sig forkert, få dårlig samvittighed eller føle sig skør og blive helt bange for sig selv. Vedkommende kan føle skam eller endda vrede. "Hvorfor får jeg det nu også sådan her, det giver da ikke mening" "Hvorfor kan jeg ikke klare almindelige opgaver i hverdagen".


Disse tanker skaber kun mere splittelse og en indre konflikt. Her er det også vigtigt som pårørende eventuelt at sige: "Du er bare i en periode lige nu hvor du føler dig skrøbelig og det er helt ok. Anerkend og acceptér dine følelser præcis som de er. Lyt til dem, de har sikkert noget vigtigt at vise dig". Og så giv lige en stor krammer hvis situationen tillader det.


For hvis man ender i den indre konflikt, skaber man en ond cirkel. Man mærker angst, bliver vred og frustreret over angstens ankommen og så bliver angsten bare større.


Så hvad var det nu man skulle for hundredeogsyttende gang? Anerkende, elske og acceptere angsten, som enhver anden følelse.


Hvis vi sammen kan lære at håndtere angst, både os der lider af det og os der ikke lider af det - så kan vi gøre en kæmpe forskel for den mentale sundhed globalt.


Alle følelser er en naturlig del af vores liv og hvis vi tør sige det højt vil vores hjerter være mindre tyngede <3




Jeg vil nu give en liste af de ting der virkelig har hjulpet mig meget i de perioder jeg har haft angst:



-Samtaler med en psykolog (altafgørende)


-At række ud og bede om hjælp ved at snakke med ens nærmeste om hvordan man har det. Vær social så meget som du har overskud til, med dem du holder af. Når vi mærker hinanden er det som at mærke verdenen. Når angstramte er blandt "normale" mennesker, så giver det også en følelse af at alt er okay og at verdenen er et trygt sted at være. (Også trods Corona).


-CBD olie. Det bekæmper angst og depression effektivt, ved at balancere éns serotonin (lykkehormon) niveauer i hjernen. Selv min egen psykolog spurgte hvor jeg købte mit, fordi hun havde en anden patient der gerne ville begynde på det. CBD olie har virkelig været noget af det, der har hjulpet mig allermest. Man kan intet mærke i kroppen, man kan kun mærke ændringer mentalt. Man bliver stabil, rolig og normal igen og mærker, at alt er helt okay. Jeg er stor tilhænger af naturlig medicin, så jeg anbefaler stærkt CBD olie mod angst. Man kan købe det lovligt visse steder i landet. Blandt andet hos Cachill i Århus. Læs mere om CBD olie her: https://www.healthline.com/health/cbd-oil-benefits.


CBD olie hjælper mod angst symptomer, men roden til angst får man behandlet hos psykologen. CBD olie eller anden angst medicin kan hjælpe dig med at komme i gang med din hverdag igen. For selvom man skal anerkende angsten, så er det også virkelig hårdt i længden at kæmpe med og det er sundt nok at få den stabiliserende pause medicin kan give. Her har jeg blot valgt naturmedicin som min vej.


-At lytte til den her guidede meditation - den er så effektiv at den mange gange har fået mig ud af angst og angstanfald: https://www.youtube.com/watch?v=Qw98u6BS0mw&t=97s


-At ligge i min seng, med beroligende te ved siden af og meditere med mine krystaller. Jeg placerer enten Amazonite, Ametyst eller Sodalite på min pande for at berolige mit sind. Så holder jeg fast i en krystal der hjælper med at holde en solid jordforbindelse. Det kan være Rød Jaspis, Blodsten, Hæmatit, Obsidian eller et Fossil. Jeg bruger et fossilet søpindsvin eller Snefnug Obsidian. Jeg er uddannet terapeut med speciale i krystaller og shamanisme. Derfor bruger jeg krystaller meget i min hverdag. Går jeg ud af huset har jeg ofte beroligende og beskyttende krystaller i lommerne.


-At spille på tromme. Eller et hvilket som helst instrument. Man bliver distraheret og skifter fokus. Når jeg spiller på min shaman tromme beroliger det mig og giver mig en følelse af at "vende hjem". En følelse af at kalde min styrke tilbage. Det er også videnskabeligt bevist at det at spille på tromme, beroliger nervesystemet.


-Dybe vejrtrækninger. Der findes mange forskellige vejrtrækningsøvelser som beroliger nervesystemet.


-At lave øvelser der hjælper dig med at blive groundet. Med at mærke jordforbindelsen. Jo mere du mærker din krop, jo mere vil du mærke en jordforbindelse. Løb en tur. Massér dig selv. Gå i bad. Spis et stort måltid. Gå en tur i skoven. Stik fødderne i jorden eller i havvandet. Angst kan gøre en meget bange, netop fordi man mister jordforbindelsen. Så i perioder med angst skal man øve sig på sin jordforbindelse dagligt. Der findes mange øvelser på nettet om grounding.


-Tapping øvelser


-Skrive dagbog, så du får alle de tanker ud på skrift. Med papir og kuglepind. Skriv også succesoplevelser ned og ting du er taknemmelig for.


-Bede en bøn. Det giver rigtig meget styrke og ro at mærke at de større magter passer på en og skal nok hjælpe med at sørge for at alt falder på plads.


-Dyrke yoga. Musklerne bliver så spændt op når man har angst, så det giver virkelig meget ro at udstrække dem. Jeg anbefaler Yoga With Adriene på youtube. Hun har yoga til alle niveauer. Især Yin Yoga er rigtig godt - der anbefaler jeg Yoga With Kassandra.



Men alt i alt


Så vil jeg bare lige minde om, at denne artikel handler om hvad der har virket for mig. Det er ikke den endelige løsning på alle angst problemer og man skal søge professionel hjælp hvis nødvendigt. Målet er at inspirere og udvide bevidstheden omkring angst og forhåbentlig at hjælpe andre ved at dele mine oplevelser og hvad jeg har lært. Gør det, der er rigtigt for dig.


Jeg håber virkelig, at du er blevet klogere på angst og at du vil være med til at normalisere angst. Jeg håber denne artikel kunne hjælpe dig eller en du kender.


Del endelig så vi sammen kan normalisere angst!


I lys & kærlighed,


Nathalia Candas / Spirit







81 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
  • Facebook
  • Instagram